Angst og ansvar

Historikeren Hans Vammen kommer i sin nye bog ”Den tomme stat” på en helt usædvanlig måde tæt på de personer, der stod fadder til Junigrundloven, og som også førte Danmark i ulykke i krigen i 1864

Det er en forbilledlig historie, lektor i historie Hans Vammen har skrevet om de dramatiske år, der gik mellem kong Frederik den 7’s frivillige afgivelse af enevælden til fordel for en folkevalgt forsamling, Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849, og den fatale krig 1864.
   Bogen er delt op i afsnit, hvor forskellige indflydelsesrige kredse beskrives inden for den samme ovenfor omtalte periode, så vi kan se, hvordan de har handlet forskelligt i de samme situationer, alt efter politisk overbevisning og ikke mindst social stand.
   Det fremgår tydeligt, at Vammen har studeret disse mennesker og kredse meget nøje og gennem lang tid, for vi føler under læsningen, at vi kommer disse fjerne personer meget nær, ja, kommer til at holde af dem, lige meget hvor tåbeligt, vi ofte må føle, de har handlet.
   Denne kærlighed til personerne fra forfatterens side har den fordel, at fortællingen mærkeligt nok forekommer mere objektiv, end hvis der alt for tydeligt blev delt op i helte og skurke. Vi kommer på sæt og vis helt rundt om disse ofte nok så forkrampede personligheder. Det krævede nemlig en del at gennemgå latinskolen og universitetet med hensyn til grov fysisk afstraffelse og en altid afkrævet lydighed over for de ældre lærere og professorer. Det var ikke få, der levede et meget isoleret liv, helt hengivne til lærdommen. Og ensomheden.
   Hvad vi også får at vide, er, at de i vore historiebøger fremhævede forfatningsforkæmpere J.G. Monrad, Tscherning og Orla Lehmann m.fl., måske ikke var så betydningsfulde i virkeligheden, og at nogle af dem førte Danmark ud i katastrofen med krigen i 1864. Ikke desto mindre står de som nationale helte, selv om en rigsretssag måske ville have været på sin plads.
   Vi lærer også kongen, Frederik den 7., godt at kende. Og vi må tro, at han gav magten fra sig, fordi han simpelthen ikke havde lyst til at regere. Og det var måske mere, end de national-liberale, der ellers havde råbt højt nok om en fri forfatning, trods alt kunne klare. For det var jo ikke sådan, at det blot var en person, der steg ned fra tronen. Nej, det var magten selv, der nu blev givet til nogle mennesker, der måske ikke helt forstod, hvad det betød. Nemlig at kongemagten varetog forholdet til hele verden, Europas stormagter ikke mindst. Og Danmark var blevet reduceret til en småstat, efter at Sverige havde tvunget Norge ind i en union ved freden i Kiel den 14. januar 1814, så der skulle manøvreres med varsomhed.
  
  Den såkaldte treårskrig fra 1848 til 1850 blev udråbt som en sejr, men var i realiteten et nederlag, hvor Danmark blev reddet af England med den såkaldte Londonprotokol, underskrevet af de ledende stormagter 1858.
   Hvad titlen ”Den tomme stat” betyder, er, at kun ganske få af de nye magthavere forstod, at det var dem, der var staten og dermed havde ansvaret. Magtens stol, tronen, var tom.
   Faktisk var det kun det gamle regimes, enevældens, mænd, der faktisk begreb, hvad det var for vanskeligheder, Danmark var ude i, og de havde kun lidt at skulle have sagt. Men havde dog en vis indflydelse, hvad Vammen gør glimrende rede for, i sin gennemgang af de forskellige kredse, der søgte magt i Danmark, som under forhold, der kan minde om Weimarrepublikken, ustandseligt skiftede regering. Som han siger det, var der ingen regering, men kun opposition.
   Derfor er det også tragisk, at da Danmark skal beslutte, hvilken vej der skal gås i spørgsmålet om enten en såkaldt ”Helstatsløsning”, en grænse ved Ejderen eller en sproggrænse gennem Nordslesvig, ja, så vælger Monrad at lade kongen træffe beslutningen, på trods af at monarken slet ikke har beføjelser til at gøre det, og han vælger at følge idéen om et Danmark til Ejderen. Preussen-Østrig erklærer krig, og Danmark mister en tredjedel af sine indbyggere.
   Og lad mig tilføje: også for folk, der især interesserer sig for moderne dansk politik, er der meget at hente. Parallellerne stikker i øjnene.

                                                                  Henning Prins

Hans Vammen: ”Den tomme stat”. 288 sider. Museum Tusculanum Forlag

Forside  Boganmeldelser  Arkiv