En gedigen provokatør

Multikunstneren Jørgen Leth kan kunsten at fremprovokere forsider, hvad der blev tydeligt, da han skrev følgende passus i bogen ”Det uperfekte menneske”, en meget typisk Jørgen Leth-titel, modsvarende filmen ”Det perfekte menneske”: ”Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret. Jeg kan have hende, som jeg vil. Hun klæder sig af her i ”the master bedroom”, mens hendes mor er ved at gøre klar til aftensmad.”
Hér oplever vi en mester i provokationens kunst. Det er ikke noget tilfælde, for Jørgen Leth var lige kommet ud af ægget som filmmand og digter, da Fluxus-bevægelsen var på sit højeste. I sit udsagn om den stakkels 17-årige haitianske pige, der må stå til rådighed for ”den hvide mand”, når det passer ham, trådte han grundigt på alle de fortrængte følelser omkring Europas og Danmarks nok så betændte fortid som slaveholdernationer.

Men hop nu ikke på den! Den 75-årige buk gør nok ikke flere krumspring, end at den haitianske jomfru nok står det igennem. (Pudsigt nok betyder det latinske ord Fluxus også ”slapt hængende”, men det er så en helt anden historie).
Den skandale kom i første omgang til at koste Jørgen Leth alt, hans titel af honorær haitiansk konsul, hans job som kommentator på Danmarks Radio osv osv. Men se blot, hvor han er tilbage i rollen som koryfæ og kunstner!

Bag ved Leths suveræne håndtering af presse og opinion er der en seriøs kunstner, der har forstået at forene mange kunstarter og som tør drage nogle linier, ingen før har vovet. For eksempel at sport er, kan være, en kunstart. Som kommentator til Tour de France blev han sammen med Jørn Mader en elsket figur, der samlede store dele af nationen, når cyklisterne svedende trampede op ad de stejle bjergveje. Og på den måde har han været omkring mangt og meget, er også optaget af boksning foruden selvfølgelig film og forfatteri.

Nu har Gyldendal så udsendt et kæmpeværk med den uartige kunstners samlede digte, og det er sandelig en god idé, for hvor lethfærdig Leth end kan virke, så er han en seriøs digter, der ikke giver køb på poesiens nådesløse krav om at være netop poetisk. 662 sider er det blevet til, og det er læsning til flere år. Gode læseår, for Jørgen Leth er en stor digter, der kan bruge det selvfølgelige sprog, så det klinger med nye farver og toner. God tur!

                                                                        Henning Prins

 

Jørgen Leth: Samlede digte. Gyldendal

Forside  Boganmeldelser  Arkiv