Ildhuen, lykken og heldet

Forfatteren og journalisten Gretelise Holm har søsat andet bind af sine erindringer ”Kærligheden, kampen og kloden” med undertitlen ”erindringsdebatbog”, og det er en helt rigtig præcisering, for hun sætter alt, hvad hun har oplevet, under debat

”Jesus, pengene og livet” hed første bind i Gretelise Holms erindringer, og det var et medrivende brag af en bog om en pige fra den yderste provins og hendes lange rejse mod større forhold.
   Bind to er om muligt endnu mere interessevækkende, idet forfatteren i den grad tager fløjlshandskerne af i et stort opgør med presse, politikere og den vestlige selvgodhed.
   Men det er også en beretning om et lykkeligt menneske, der formår at leve sig fuldt ud i både sit ægteskab og i sit arbejde, to ting, mange mennesker jamrer over, fordi de har svært ved at få enderne til at nå sammen i en travl hverdag.
   Måske er en af Gretelise Holms hemmeligheder, at hun har en overmåde largesse, der får hende til at se stort på, at hun må give afkald på dette og hint, ja, ligefrem evner at vende enhver situation til at være gunstig. Det er en ubetalelig kunst, og den bærer hende gennem mange situationer, hvor andre ville sænke paraderne. Gretelise klør på, uanset hvad, stærk og insisterende, indtil forhindringerne smuldrer, simpelthen på grund af nedslidning.
   Hér i Danmark er det sådan, at hvis man er født i fattige kår i en afkrog af landet, og så har gjort det godt, må man gerne prale lidt. Og Gretelise er stolt af sit ægteskab, sin mand, lægen Knut, og sine børn, og hun er stolt af at have hævet sig op over sit udgangspunkt. Men hun er ikke nogen snob, hun er klar på sit tilhørsforhold, det er sandhed og retfærdighed, det drejer sig om.
   Og det viser sig at give lidt problemer på ”systemet Politiken”, hvor ledelsens mænd med stort M i 70’erne nidkært vogter over, at der ikke sniger sig misforståelige ord ind i spalterne. Ord som f.eks. ”profitmaksimering” er bandlyst, og Gretelise må stå skoleret for redaktør Thorndahl, der fandt det ”venstreorienteret”, på trods af at det står i enhver lærebog om økonomi.
   Hele stemningen på Politiken kunne nok minde lidt om DDR under Ulbricht, der var, om ikke sindelagskontrol, så stavekontrol, og chefredaktør Pundik var en grundig mand. Så Gretelise spekulerede meget på at finde sig et andet job, men var på den anden side grebet af sit arbejde som referent fra retsvæsenet, hvor klassesamfundets uretfærdigheder blev udstillet i brutaleste nøgenhed.
   Dette job var ikke højagtet på Politiken, og Gretelise måtte kæmpe for at kunne blive ved med at bringe disse uretfærdigheder frem.
   Heldigvis affødte det også ægte sensationer, såsom Gretelises forbindelse til det grønlandske ungdomsoprør! Her kom hun i kontakt med unge grønlændere, der ønskede frihed fra det danske kolonivælde.
   Og især den stædige omtale af det danske retssystem i narkosager, der i 80’erne nærmest var middelalderlige hekseprocesser, hvor man rask væk idømte folk otte års fængsel, alene fordi de var blevet anklaget! At være anklaget beviste, at man var skyldig!
   I det lange løb kunne Gretelises fysik ikke holde til det pres, det var at måtte kæmpe til alle sider, samt føle grunden skride under sig ved konfrontationen med Danmarks faktiske retsløshed, så hun begyndte at få mavesår.    
   På Politiken kunne hun derfor ikke blive, dertil var hun for sandhedssøgende, så hun blev lektor på Journalisthøjskolen. Og så udgav hun børne- og ungebøger på sit eget forlag ”Æseløre”.
   Og imens blev det til mange udlandsrejser.
   Men det mest afgørende afsnit af bogen handler om Gretelises årelange ophold i Zimbabwe. Knut er blevet hyret til at arbejde med forebyggelse af den hærgende sot AIDS, der rammer med fuld styrke i et samfund, der ikke kan begribe, hvad det er for en sygdom og derfor ikke kan forsvare sig imod den. Mens man læser dette lange og hjertegribende afsnit, må man gang på gang spørge sig selv, om afrikanerne egentlig ikke ville være bedre tjent med, at vi stoppede u-landsbistanden helt, da den alligevel aldrig kommer de fattige til gavn, men ender hos en lille overklasse af politikere og embedsmænd, der praler så meget med deres velstand, at vognparken i hovedstaden Harare er verdens mest glitrende.
   Hele bogen er skrevet utroligt charmerende, med små afsnit, masser af erindringsglimt og indfald, så teksten lever og ånder for øjnene af én. Jeg har kun fået berørt en del af de mange, mange spændende oplevelser og, ja, heltegerninger, Gretelise opruller på de mange sider. Og så er billedsiden strålende, ikke mindst billederne fra Afrika.
   Man vil snyde sig selv grundigt, hvis man ikke kaster sig over denne underholdende, men også foruroligende bog, der sætter fokus på et utal af sager, vi har det med at lukke øjnene for. Altså, det er en øjenåbner!

Gretelise Holm: ”Kærligheden, kampen og kloden”. 439 s. Forlaget TELI MEDIER.
    

Forside  Boganmeldelser  Arkiv