Løgnagtig forsker 14.01.2011

Jeg havde forleden dag en usædvanlig oplevelse. Jeg fik en kommentar til en uredelig videnskabsmand smidt i hovedet igen inden der var gået en time af debatredaktøren på Information. Det har jeg aldrig oplevet før, selv om jeg skrev mit første indlæg til Information i 1968, altså for nøjagtig 43 år siden.

Nu kan man jo bare trække på skuldrene og sige å hva så, for det er redaktørens ret at vælge mellem de tilsendte indlæg, og at hun så har været hurtig i vendingen gør vel ikke den store forskel? Sådan er vilkårene jo.

Imidlertid forekommer det mig, at der er forskel på et læserindlæg, der er uenig med en artikel i al almindelighed, og så en konkret påpegning af videnskabelig uredelighed, sådan som det var tilfældet med Poul Lacours bevidste sammenblanding af det, journalisterne med ulyksalig konsekvens kalder for "lykkepiller", og så decideret nervemedicin. Som det vil fremgå af dennes artikel, der kan læses her Den bioteknologiske personlighed
så laver han et beskidt trick ved at sammenblande egentlig nervemedicin af typen Ritalin, Diazepam m.v. med de såkaldte "lykkepiller.

Det er for længst godtgjort, at det kun er af sensationelle grunde, journalister har døbt de piller, der indeholder det neurale signalstof Serotonin, for "lykkepiller" for at give indtryk af, at det er et narkotisk stof. Det antydes derfor, at der er knyttet eufori til indtagelsen af dette stof, hvad der er helt hen i vejret, i det Serotonin er et i hjernen naturligt forekommende signalstof. Hvis dette stof mangler, kan det føre til alvorlige depressioner. Raske med en naturlig produktion af Serotonin vil ikke kunne mærke nogen forskel, hvis de indtager stoffet.

Det fremgår tydeligt af Poul Lacours i øvrigt usammenhængende indlæg, at han bare er ude i et af de for tiden så populære korstog mod "misbrug", og derfor hægter han betegnelsen "lykkepiller" på stoffer, der rent faktisk har enten sløvende eller euforiserende virkning, altså Ritalin og Diazepam.

At det hele handler om at kunne gøre karriere i den nystalinistiske stat, der er opstået under snart ti års borgerligt styre i en uhellig alliance med "sundhedsapostlenes" fanatiske inkvisitorer og har skabt en kontrolstat, der er lysår fra enhver forestilling om et liberalt samfund.

Jeg synes, læseren skal nyde debatredaktørens venligt nedladende svar, da jeg protesterede mod hendes afvisning:

"Kære Henning Prins
Hver uge modtager jeg et sted mellem 300-400 indlæg af forskellig slags, og det er højst hvert femte indlæg, der er plads til i avisen. Derfor sidder jeg hver dag nøje og vælger det rette miks af læserbreve til debatsiderne, og som du formentlig kan regne ud, så bliver også mange gode, relevante og velskrevne indlæg desværre afvist. Alle læserbrevsskribenter mener naturligvis, at det emne, som netop de har skrevet om, er det vigtigste og væsentligste for vores debatsider. Ellers ville man vel ikke tage sig den ulejlighed at sætte sig ned og skrive et indlæg. Men som sagt så er der desværre ikke plads til alle!

Jeg håber, at ovenstående giver dig et lille indblik i, hvordan arbejdet på en debatredaktion foregår.

Til en anden gang så hjælper det, hvis man overholder de givne retningslinjer for, hvor lange læserbreve må være. Det må max. være 1.000 anslag inkl. alt.

Bedste hilsner

Susan Knorrenborg
Opinionsredaktør"

Såvidt den moderligt omsorgsfulde Susan Knorrenborg, der nænsomt forklarer, hvordan tingene foregår på en debatredaktion. Til det svarede jeg:

Kære Susan! Det er da klart, hvor er jeg dum! Retningslinjerne for hvor langt et LÆSERBREV må være!!! Jamen hvordan kan jeg være så indskrænket? Der er slet ikke noget, der hedder kommentarer, eller hvis der er, så var det vel for KORT!!!
Jeg er dybt imponeret over det frie skøn, du har som redaktør! Og så ville jeg ønske, at jeg kunne undskylde dig med, at det var de rene formalia, der "tvang" dig til at afvise det alt, alt for lange læserbrev. Jeg må sige, at Informations redaktion lever fuldt op til kravene om en mere kontrolleret og derfor lettere redigeringsmetode. Indhold kan det være lige meget med, blot linjemængden ikke overskrider rammerne!
   Men jeg tror ikke på dig! Jeg tror, du har forkastet mit indlæg, fordi du selv er en lille strammer, der er enig med den løsagtige Peter Lacours moraliserende konklusioner, og selve dette, at jeg påviser hans videnskabelige uredelighed er for dig kun en grund mere til at afvise mit indlæg- Til din oplysning har jeg selv været debat- og kronikredaktør, men gudskelov ikke i dine stramme lænker, hvis det er en af grundene til din afvisning.
   Som sagt er jeg sikker på, at jeg ikke kan få lov til at sige denne tvivlsomme "videnskabsmand" imod, fordi han repræsenterer hele tidens restriktive kontrolgalskab og regelrytteri, der hindrer enhver fri meningstilkendegivelse. Forresten, jeg skylder at fortælle dig, at jeg i adskillige år har været tilknyttet Information. Først som TV-anmelder og boganmelder, siden i ti måneder både kronik- og debatredaktør.
   Og i dette specifikke tilfælde drejer det sig om en helsidesartikel af en fremtrædende videnskabsmand, som enten du eller din kollega kronikredaktøren har ansvar for, og som faktisk er uredelig til det løgnagtige. Det er ikke blot et af "mange velskrevne" osv, det er en konkret påvisning af fejl!
   Men tak fordi du satte mig ind i en redaktørs situation :-)

Vi ses i mine spalter! Krasbørstig hilsen Henning Prins

Men nu skal vi ikke pege så meget fingre ad stakkels Susan Knurrenborg, for hun er blot et tidens barn, der besidder det til alle tider vigtigste instinkt: nemlig at vide hvad vej vinden blæser. Det er de yngre "videnskabsmænd", der markedsfører sig selv på alle mulige urigtige påstande, der giver genlyd hos journalisterne, i dette tilfælde en fejlagtig påstand om at Serotonin, også kaldet "Lykkepiller", er euforiserende og vanedannende. Påstande om misbrug af stoffer kan mobilisere kolossale mængder af velmenende, om end ubefæstede sjæle og drukne enhver saglig debat. Ikke mindst, når den "erfarne" debatredaktør hedder Susan Knurrenborg, der ser mere på den underholdende diversitet i "sine" indlæg end på relevans og saglighed, der ikke er spor underholdende.

Åh, hvor jeg dog glæder mig til at denne generation af holdningsløse eftersnakkere og trendy sensationsmagere trækker sig tilbage. Men det gør de nok ikke i min tid, nu afskaffer de også efterlønnen. Det er synd for menneskene!

Henning Prins

 

Tilbage til forside       Tilbage til ledere