Små, blå mænd? Det var kroftens!  

 

 

Jeg har alle dage været glad for Terry Pratchetts bøger om mere eller mindre magiske begivenheder i en mere eller mindre eksisterende verden ét eller andet sted.

Gladest har jeg været for hans bøger om ”skiveverdenen”, hvor vi pludselig lever på den jord, som i hvert fald nogle af vores forfædre troede, vi boede på: nemlig en flad jordskive, omgivet af oceanet, der i en ubrudt strøm falder ud over kanten og ud i verdensrummets uendelighed. Lurvede, luskede troldmænd, nedslidte storbyer med fortidspræg, tvivlsomme troldmandsuniversiteter, folk på jagt efter guld og ingen, absolut ingen, man kan stole på. Og især kan jeg godt lide Pratchetts stadige understregning: man kan ikke bare lave magi. Når man tryller med materien, påvirker man hele verden. Ligesom når man bygger en motorvej eller et olieraffinaderi.

Pratchett vil sine læsere noget. En masse, faktisk. Og også lidt for meget. Nu i hans anden bog om heksen Tiffany og de små blå mænd ser vi Pratchetts speciale udfoldet: magi findes muligvis, men de fleste hekse foretrækker taskenspillerkunster, for de ser ud af mere. Den sande magi er at kunne se sig selv, at kunne vedkende sig det, man kommer af, og være ydmyg over for det, man gerne vil være.

Når jeg nu siger, at Pratchett vil for meget, så vil jeg gerne sige lige ud, at bøgerne om Tiffany havde været meget bedre uden ”De små, blå mænd”! Jeg synes, det er synd for den gode historie om heksen Tiffanys udvikling hen imod at blive en voksen heks, at denne absolut charmerende bande (irske?) småbanditter, der er en slags alfer, men uden egentlige magiske egenskaber, konstant er til stede med al deres ”morsomme” verbalisering. Og lad mig lige tilføje, at sjældent har jeg været så irriteret over overflødig pynt, som jeg har været det over den lille vignet, der mispryder hver evig eneste side til stor forstyrrelse for øjet.

For Pratchett kan gøre den aldrig sovende ambition, vi alle har siddende på lur i os, til et virkelig farligt magisk væsen, der æder sjæle op, blot for at spytte de tomme skaller ud. Det er helt klart, at det er pigernes indbyrdes konkurrence og positive sociale liv, der har forfatterens interesse. Så gid Pratchett ville skrive nogle bøger, der handler om ”De små, blå mænd”, og så nogle om heksen Tiffany. Og de to bør aldrig mødes!

                                                                              Henning Prins                                                                            

Terry Pratchett: En hat fuld af himmel. 336 s. Illustreret, paperback. Pris 149,95 kr.

Borgen

 

Tilbage til forside Tilbage til boganmeldelser