Syndebuk for løgnens faldne regime       03-11-2011

Den ny regering behøver ikke at frygte den talentløse politiske opposition, men så meget desto mere en uhørt fjendtlig presse, hvor enhver grænse for anstændig opførsel for længst er overskredet

Det er en utaknemlig opgave ikke alene at skulle redde stumperne i land efter ni års hovedløst misregimente, men desuden tåle en medieoffentlighed, der kaster med lort efter dels udvalgte syndebukke, der med alle midler søges udstillet som enten håbløse dilletanter, eller som landsforrædere eller ofre for egen naivitet, og ellers med fryd kolporterer befolkningens barnlige længsel efter den gang, da Fogh og Løkke tillod den store gældsætning til vildt og hovedløst forbrug, sådan som den kommer til udtryk i meget tvivlsomme opinionsmålinger. De folk, der nu er truet af fallit på grund af bankernes kyniske udlånspolitik, der vil gøre folk til gældsslaver resten af deres liv, går gudhjælpemig og tror, de er med i det store lykkehjul, og om lidt er der gevinst igen! Samtidig med at de bliver fyret og må gå i de arbejdsløses håbløse trædemølle af unyttig beskæftigelse med uproduktivt idioti, iscenesat af den gamle forbryderregering, men endnu ikke erstattet af en menneskeværdig ordning.

Alt dette må regeringen bare finde sig i, for hvis der er noget, regeringspartierne aldrig har kunnet, så har det været at skabe sine egne fora til formidling af sine synspunkter. De aviser og blade, der en gang forsøgte at bære socialdemokratiets og venstrefløjens synspunkter frem, er alle gået neden og hjem. Først og fremmest fordi disse partier altid har ønsket at styre deres egen presse på en sådan måde, at intern kritik ikke måtte komme til udtryk, hvad der gjorde disse medier partitro og indholdsløse. Desuden har partierne af samme grund valgt en samling dikkende og stort set talentløse lammehaler til at stå i spidsen for deres medier, der da også, som f.eks. ”Det Fri Aktuelt”, gik ned med et brag efter at have brugt milliarder af surt tjente lønmodtagerkroner. Og det er skam ikke fordi regeringspartierne ikke kan se deres håbløse situation, for det har de kunnet i mange år, men de vil hellere svines til af en flok gadedrenge, der overdænger regeringen med løgn og lort, end de vil risikere at slå fra sig med en presse, der har tænder i munden. Den sidste socialdemokratiske avis, der nød tillid i befolkningen og derfor måtte lukkes ned på grund af sit frisprog, var "Demokraten” fra Århus. Siden har regeringspolitikerne stillet sig tilfreds med at få tildelt lidt spalteplads i fjendens aviser og et minuts taletid i TV.

Det har været patetisk at se forfølgelsen af Ole Sohn, og det af mennesker, journalister bl.a., der for mindst en tredjedels vedkommende selv er betalte agenter for en fremmed magts efterretningstjeneste, nemlig CIA, hvad undersøgelser i firserne klart indicerede var tilfældet. Og ingen skal bilde mig ind, at journalisternes og højrefløjens moral skulle være blevet styrket i mellemtiden.

Tænk, at regeringspartierne ikke kan lære at bruge medierne og offentligheden! Se på Erhard Jacobsen, der i en håndevending kunne skabe højtråbende pressionsgrupper, der tvang al opposition ud på et vigespor. Når regeringspartierne ikke gør det, er det ikke, fordi de er for fine til det. Nej, de mangler simpelthen den tæft og det mod, der skal til for at bryde igennem.

Derfor må regeringens politikere gå gennem gaderne, overdængede med stinkende lort og ude af stand til at forsvare sig. De er sgu nogle tøsedrenge!

                                                      Henning Prins

Forside  Tidligere ledere  Arkiv