Bevislig korruption?

Er det muligt at føre bevis for at danske dommere indirekte bliver bestukket af politikere og erhvervsliv? Det skulle jeg mene, for danske dommere har jo meget andet at lave end at sidde i retten og dømme.
   Så selv om de danske retter er pressede med sager, og at de fleste mennesker af økonomiske grunde må opgive at søge retfærdighed ved domstolene, så har dommerne desuden slet ikke tid til dagligdagens jura. Ganske vist er et dommerembede til at leve rimeligt anstændigt for, men endnu bedre er det naturligvis, hvis en dommer desuden kan tjene nogle millioner i sin fritid!
   Og det kan danske dommere, idet folketinget tolererer, at de mennesker, der skulle besidde den største og mest neutrale indsigt i den danske jura, nemlig dommerne, nu tilbringer mere tid som opmænd i konflikter mellem erhvervsfolk, end de tilbringer i de retssale, hvor de skulle se til, at lovgivningen blev efterlevet og at folk fik retfærdige domme. Det kræver ikke den store ledvogtereksamen at forstå, at dette at modtage så store beløb for at mægle mellem kommercielle interesser, uundgåeligt vil farve disse dommeres bevidsthed, så de nu ser alting fra samfundets top og ikke har et balanceret syn på almindelige menneskers interesser. Det har også slået bunden helt ud af al rimelighed, når man ser de afsindigt frække honorarer, danske advokater kræver for at optræde på slap line i f.eks. Thorning-Schmidts opdigtede skattesag, hvor de forenede jurister pudsigt nok slet ikke kan se, at stærkt utroværdige personer som Troels Lund Poulsen burde smækkes et par år i spjældet plus en betragtelig bøde.
   Nej, for korruption fører til råddenskab, og råddenskab fortærer det stof, det lever i, altså juristernes moralske bevidsthed. At befolkningen finder sig i det, ja, vender sig om på siden og snorker videre, mens skattemilliarderne fosser over i dommeres og sagføreres bugnende lommer, ja, det er simpelthen ubegribeligt!

                                           Henning Prins

Forside  Ledere  Arkiv