Den svære kunst at være ligetil

 

Benny Andersen kan vi ikke få nok af. Han rammer med en intuitiv præcision lige ned i vores umiddelbare og giver os på én gang tårer i øjnene og en stor glæde. Nu med ”Samlede sange”

 

 

 

Da ”Svantes viser” blev udgivet i 1972, hørte jeg ikke andet i ugevis. Jeg kunne simpelthen ikke få nok af denne komisk smerteramte person, der så ligetil tolkede de komplicerede følelser, vi alle går og prøver at få styr på. At der så var sat musik på, der gik til hjertet og i ét og alt var kongenialt med teksten, gjorde nydelsen så meget desto større.

                Træthed og gråd.
                Hidsige
råb.
                Afviste hænder.
                Håb uden håb.
                Tandpine. Søvnløshed. Mavebesvær.
                Men livet er stadig en brandert værd.
                Man må holde humøret vådt.
                Jeg er fuld og jeg har det godt.
                
          

Benny Andersen er optimist på den allermest trodsige måde. Faktisk er livet noget lort, der er ikke meget at glæde sig over, og nedenunder Andersens lyrik, selv den mest livsglade, er der en skygge af dødsangst. Vi er her kun på lånt tid, og så kan vi tilmed ikke en gang udnytte vores korte gang på jorden uden smerte og nederlag. Alligevel formår Andersen at sætte vores humør i vejret og give os mod til at leve på trods. Hvis jeg tør sige det i disse sære tider, så oplever jeg Benny Andersen som noget unikt dansk. Et nederlag, der på besynderlig vis gøres til, om ikke sejr, så til identitet, noget at leve på, som er vores eget og som gør os til dem, vi er. Regnvejrsdanskere i et tabt imperium.

   ”Samlede sange” rummer alle de vigtigste sange i Andersens produktion, også nogle, vi ikke har hørt før. Og de er alle gode, ikke mindst hans hyldest til sin store kærlighed, Rosalina, men når alt er læst, står ”Svantes viser” og vuggevisen  ”Barndommens land” for mig som de mest nostalgiske og tårefremkaldende glædesviser, jeg kender.

                  Barndommens land.
                  Tidens mælketand.
                  Verden er ny for dit øje.
                  Folk er to tre meter høje
                  Så de må bøje sig
                  ned til dig.

                    ......

                   Barndommens land.
                   Nu er jeg en mand.
                   Tit har jeg lyst til at love
                   solskin og dejlige skove.
                   Men der er lang vej igen.
                    Sov, min ven.

            

    Det er store gaver til Benny Andersens mange elskere, der hér bæres frem. Og held alle dem, der kan klimpre på en guitar eller klaver, for der er noder til det hele.

 

                                                                  Henning Prins

 

Benny Andersen: Samlede sange. 240 s. vejl. Pris 275,- kr. (Indb.) 300, - kr. (Spiralryg) Borgen.

 

Forside Boganmeldelser Arkiv