Det strålende tilbageskridt

 

 

 

Aviserne er fulde af den såkaldte Velfærdskommisions analyserapport, som den ublufærdigt kaldes. Den fik en blandet modtagelse, politikerne tog på den som på en uopvreden karklud, mens eksperterne kaldte den for 32 millioner kroner smidt lige ud af vinduet. Og stod der egentlig noget nyt i den?

Man kunne godt få den tanke, at vores politiske forståelsesproblemer er af rent sproglig art. Hverken politikere, økonomer eller journalister med økonomi som speciale skal nyde noget af at kalde tingene ved deres rette navn. Derfor myldrer vores ”officielle” sprog af mildnende omskrivninger af hårde kendsgerninger, hvoraf begrebet ”Velfærd” står som et centralt nøgleord, fordi det lyder så godt og er vidåbent for fortolkning.

Derimod skal man vogte sig vel for at bruge ord som ”udbytning”, ”kapitalisme” og ”udbyttedeling” for ikke at bruge endnu værre fy-ord som ”industrialisering” og ”samlebåndsarbejde”. Derimod er det meget velkomment i debatten og i politi­kertaler at tale om ”globaliseringen” og ”Det postindustrielle paradis”. Man taler frejdigt om service- og informationssamfundet, mens sandheden er, at industria­liseringen aldrig har været så frembusende som nu. Og industrialisering skal i dag forstås som en måde at håndtere alting på. Som man hver dag kan læse i nærværende dagblad, så klager et stigende antal mennesker over den offentlige service, ikke mindst inden for sundhedssektoren. Det skyldes, at ”man” har lagt en industriel effektivitetsnorm ned over institutioner, der oprindeligt er skabt for at dække behov, ikke for at være rentable. Og hvem er ”man” så? Ja, det er det glatte sæbestykke i dansk politik: Der er faktisk ikke rigtigt nogen, der har ansva­ret for den kolde lønsomhedsudvikling, der fører til nedbygning af samtlige offent­lige institutioner. Og sådan kunne man blive ved.

Nu er der opklaring på vej. Den svenske journalist og forfatter Mikael Nyberg har skrevet en meget informativ bog med en titel, der vil give kuldegysninger i en befolkning, der er vant til lunt indpakkede omskrivninger: ”kapitalen.com”.

For det, vi især ikke må snakke om, er den kendsgerning, at i et kapitalistisk samfund må vi ikke alle sammen være rige, for så er rigdommen værdiløs. Penge­rigelighed mellem almindelige mennesker kaldes med endnu en pæn omskrivning for ”overophedet økonomi” og mere direkte for inflation.

Sagt i korthed viser Nyberg os, at vi med stormskridt går baglæns hen imod en retablering af et samfund, hvor netop ulighederne er forudsætningen for en lille, lukrativ pengeadels stadig stærkere greb om samfundsudviklingen. Hvad der også viser sig ved at det oftere er børsanalytikere end politikere, der i nyhedsmedierne udlægger den økonomiske politik.

Lige for tiden er danske politikere fanget i en fælde, der sidder som en spænde­trøje om dem, nemlig den uhæmmede himmelflugt for priserne på fast ejendom, der har gjort almindelige mennesker til ”millionærer”. Der er ikke én eneste soci­aldemokratisk eller borgerlig politiker, der ikke véd, at det handler om at tage de penge fra folk. Men hvordan gør man det i et demokrati? Der bides negle i de po­litiske lønkamre, vi andre aldrig får adgang til.

Men vi kan blive meget, meget klogere, hvis vi læser Mikael Nybergs skånsels­løse gennemgang af ”Det postindustrielle samfund”, hvor selv ”den fri forskning” er blevet til målrettet samlebåndsarbejde.

Med andre ord: Kom på omdrejningshøjde med dine politikere og forstå, hvad der gemmer sig bag de formildende omskrivninger af de hårde kendsgerninger. Læs ”kapitalen.com”!

                                       Henning Prins

Mikael Nyberg: kapitalen.com. Debatbog. Oversat af Dino Knudsen. 504 s. 298, - kr. Tiderne Skifter

 

Tilbage til forside Tilbage til boganmeldelser