Elegi for Christiania

 

Ytringsfriheden står bøjet i flammende neon hen over avisernes forsider og TVs flimrende skærme i disse dage. And you know why.

Det er løfterigt at se pressen være så optaget af at forsvare dette grundlæggende frihedsgode, der står så utvetydigt i vores grundlov, ganske vist med nogle små tilføjelser, der er blevet hæftet på hen ad vejen, og som vist ikke er rigtigt i overensstemmelse med grundlovens bogstav og ånd. Der er filmcensur og der er racismeparagraf og lidt andre smårettelser, der har gnavet lidt i friheden.

Og så er der den endnu større grundlov, Janteloven, der udsiger, at du altid skal følge med den største flok og aldrig sige magten imod. Hvis du altså vil beholde dine venners og kollegers agtelse, beholde dit job, dit hus, din ægtefælle og dine børn. Bortset fra disse små hensyn kan enhver sige lige hvad han eller hun vil. Det er jo en betragtelig frihed, der klart er Sharialoven overlegen.

Til den grundlovssikrede lov om ytringsfrihed i Danmark knytter sig også en usynlig paragraf, nemlig retten til ikke at ytre sig. Den er der mange, der er glade for, al den stund at man jo let risikerer at blive krævet til regnskab for sine synspunkter af andre mennesker. Så ytringsfriheden fejrer i almindelighed sine største triumfer i ensomhed bag lydtætte døre. Men vi har den altså og må glæde os over den.

Med til retten til ikke at ytre sig hører også den bekvemme fortielse. Dansk presse har udviklet et sandt mesterskab i denne disciplin, som vi godt kan kalde det. Det er helt utroligt, hvad pressen er i stand til at udelade fra spalterne for ikke at træde nogen over tæerne.

Ja, det er ikke almindelige mennesker, jeg hér tænker på. De må skam gerne udstilles til spot og spe for almenheden, og personforfølgelse og modbydelig snagen i privatlivet er en umistelig del af den journalistiske ytringsfrihed.

Nej, det handler om fælles anliggender, hvor offentligheden har en legitim interesse i at blive ordentligt informeret, men ikke bliver det.

Et storslået eksempel på denne fortielsens kunst ser vi i den manglende omtale af Christiania. Vel at mærke omtale af de daglige overgreb, der sker fra politiets side over for uskyldige mennesker, der ikke har gjort andet end at være til stede på Christiania, enten som beboere eller gæster.

Hér udfolder det danske politi et terrorregimente, der er helt på linje med de israelske troppers opførsel i de palæstinensiske områder. Daglige voldsscener udspiller sig, helt i fred for pressens utidige tilstedeværelse. Og det på trods af den sensationelle blodtørst, der mere og mere er vestlig presses særkende.

På Christiania ville dansk presse hver dag kunne lave reportager, der ville få danskerne op af sofaen i vild protest. Men det gør den ikke. Hvordan mon det kan være?

Man skal jo ikke komme hér med sine konspirationsteorier, de er dødsdømte på forhånd. Altså siger vi, at det ikke er aftalt spil, når danske medier ignorerer klart ulovlige handlinger udført af politiet selv! Men hvad er det så?

Vi har et eksempel på pressens blinde øje i modtagelsen af Jørn Balthers kunstnerisk fremragende og dokumentarisk set oprørende film ”Cirkus Krigen”, der til fulde viser hvorledes politiet overtræder alle love og opfører sig som vilde dyr. (Se anmeldelse.)

Denne film, der burde have haft forsideplads alene på grund af sin dokumentation af politiets vold, er stort set blevet tiet ihjel. For eksempel Ekstra Bladet havde ellers forberedt at bringe både anmeldelse og interview med instruktøren, men valgte at mene, at det ikke var interessant nok til at blive bragt. Det er jo så det, vi måske kunne kalde ”negativ ytringsfrihed” eller ”alternativ ytringsfrihed”.

Det er jo mærkeligt, at der kan foregå så groteske overtrædelser af de menneskerettigheder, alle for tiden har kæften fuld af, uden at der er en kat, der gøer.

Faktisk er det sådan, at lige meget hvad man fra Christianias side gør for at gøre opmærksom på sig selv, de mange initiativer, der hele tiden bliver taget, og de mange velfungerende løsninger, der hele tiden fremlægges, ja, så har det ikke mediernes interesse.

For eksempel har Christiania udsendt tre professionelt set meget instruktive og smukke bøger, der fortæller om visioner og faktiske realiseringer af samme. Desuden er de et bevis på, at Christiania er noget helt enestående, og at en ødelæggelse af Christiania vil være en forbrydelse på højde med at bombe en gammel kulturby.

Ingen medier har skænket disse væsentlige udgivelser den mindste opmærksomhed.

Vi vil nu vise en række billeder, der fortæller beskueren lidt om, hvilke værdier, der står på spil og bede den enkelte overveje, om han eller hun virkelig vil lukke øjnene for denne ugerning, der får lov til at ske i dølgsmål, beskyttet af tavsheden fra en presse, der galer om ytringsfriheden.

 

                                                                       Henning Prins

 

Se billeder

 

Christiania. En hvidbog i farver.

Christianias arkitektur. Idéer til fremtidigt byggeri.

Christiania på arbejde: Statusrappport: Fra vision til virkelighed

Kan købes hos: 

www.christiania.org

Tilbage til forside  Tilbage til boganmeldelser Blad frem