Er myten om Herakles sand?

 


Tysk dreng

 

I TYSKLAND HAR en forsker i genetik, dr. Markus Schuelke, gjort en usædvanlig opdagelse. Han har fundet en dreng, der er født med muskler, der er dobbelt så store som andre drengebørns og med kun halvt så meget kropsfedt. Det har vakt opsigt verden over blandt forskere, og en dna-test har afsløret, at barnets usædvanlige styrke er forårsaget af en genetisk mutation, der drastisk forøger muskulaturen.
   Det er New England Journal of Medicine, der har den sensationelle nyhed. Her står også, at der må være arvelige egenskaber med i spillet, eftersom drengens mor også er usædvanlig muskuløs. Hos hende er det kun et gen, der er muteret, hos drengen to. Hun kan for øvrigt se tilbage på en karriere som professionel atlet. Drengens identitet holdes selvfølgelig hemmelig. Savlet må dryppe fra de store medicinalfirmaers grådige gab. 
   Stærke mænd har til alle tider været meget populære. Ja, også i dag drives der kult på fænomenet, se blot, hvor der er run på muskelinstitutterne eller fitnesscentrene og hele den ikonografiske afdeling med folk som Schwartzenegger, der ikke alene kan sælge film, men også blive guvernør i De forenede Staters største stat, Californien.
 

billede%202

                                              


Den tyske dreng og skulpturen af Herakles fra oldtidens Rom viser de samme tendenser m.h.t. muskelfylde, så fænomenet har været kendt i oldtiden
  

Det kaster nyt lys over gamle myter om stærke mænd. I oldtiden fortalte man i mange kulturer om stærke mænd, der kunne rive store træer op med rode, vælte huse og søjler, dræbe forskellige uhyrer og selvfølgelig slå alle fjender på flugt. Hér er et billede af en meget gammel skulptur af verdens første historiske person, Gilgamesh, der omtales i den sumeriske historie.  Jeg har fæstnet mig ved billedet, fordi det viser de samme tegn på en genetisk variation, som billederne af dels Herakles, dels den tyske dreng.

 

Sumer

                               

Den sumeriske konge Gilgamesh med en løve i favnen, mens han holder, hvad der måske er en æselkæbe, i sin højre hånd. (Jvf. Samson, der også brugte en æselkæbe)

Fra jødisk, græsk og nordisk mytologi kender vi Samson, Herakles (Herkules) og Starkad (Stærkodder). Fra nordisk mytologi kender vi desuden Bergram, der også kunne rive hele træer op med rode. Derfor er de forsynet med store køller, der tydeligt er afkvistede, så man kan se, det er et helt træ. Samson brugte en æselkæbe, når Filistrene skulle have bank. Ganske som hans mytologiske forgænger Gilgamesh, (Se billede ovenfor) gjorde det.
   Som det fremgår, er historierne om de stærke mænd fra mytologien således ikke helt usandsynlige. Og der har sikkert op gennem tiderne været nogle flere stærke mænd, der er indgået i de store hovedskikkelsers historie, sådan at bedrifternes antal støt er vokset. Den stærke mand er ikke blot billedsprog, han findes virkelig. Og vi får jo nok tilfredsstillet vores nysgerrighed med hensyn til den stærke tyske drengs fremtid. For sådan en historie kan næppe holdes hemmelig.

                                                               Henning Prins

Forside Arkiv