Et forventeligt selvmord 30.08.2010

 

I lederen ”TILBAGERULNING” skrev jeg, at det var pinende nødvendigt for socialdemokraterne at finde sig en ny og mere troværdig statsministerkandidat end Helle Thorning-Schmidt. På det tidspunkt kunne jeg ikke vide, at hun selv arbejdede hårdt på sagen, indtil B.T., der ser ud til at have nogle ualmindeligt gode kilder inden for statsadministrationen, kunne røbe, at hun var fuld af løgn.

Okay, hun er politiker, so what, de har alle sammen løjet. Schlüter om sit rottebefængte hus, Fogh om sit regnskabsfusk som skatteminister for ikke at glemme hans udsagn: "At Saddam har masseødelæggelsesvåben er ikke noget, jeg tror! Det er noget, jeg véd!", Løkke om sine lovlig mange fadbamser osv. Danskerne er et godmodigt folkefærd, der i det store og hele er lige så fulde af snyd og bedrag som deres politikere, så det plejer at blive ”glemt”, dvs tilgivet.

Men når det gælder Helle Thorning-Schmidt, så er hendes snyd desværre ikke af en art, de fleste danskere kan nikke genkendende til. For den slags snyd kræver at man er rig. Og selv om danskerne elsker at læse om rige mennesker og deres gøren og laden, så elsker de ikke de rige, men dyrker kun deres snagelyst ud fra en forældet forestilling om, at rige mennesker er særligt forpligtede til en moralsk udadlelig vandel og derfor nyder at se dem falde i vandet lige som os andre. En rest fra da herremændene regerede Danmark. Og slet ikke på samme måde, som vi kan elske en bumset teenager i midtfyrrerne med ølmave og nervøse cigaretfingre, der drikker for mange fadbamser på skatteborgernes regning.

Helle Thorning-Schmidt har for så vidt sit proletariske baggrundsmateriale i orden. Født på Rødovrevej, student fra Ishøj Gymnasium, hvor hun ifølge TV2 Go' Aften Danmark havde et afgangssnit på 10,7. Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet, 1994. Undervejs MA i Europæiske Studier fra Europakollegiet i Brügge, Belgien. Det lyder som en tapper og ambitiøs mønsterbryder, altså lige bortset fra at hun ikke kommer fra arbejderklassen, men fra en særdeles velbjerget akademisk tjenestemandsfamilie, hvor far var lektor og cand.oecon. Holger Thorning-Schmidt og mor kontorchef Grete Thorning-Schmidt.

Hov, hov, man kan vel nok have hjertet på rette sted og være en god socialdemokrat, bare fordi man kommer fra et godt hjem! Ja, selvfølgelig, uden et kraftigt tilskud af højt uddannede med hjertet på rette sted ville arbejderbevægelsen være ilde faren. Se blot, hvad de borgerlige må nøjes med af tredierangsbegavelser.

Men Helle Thorning-Schmidt er ikke socialdemokrat. Hun er liberalist. Ganske som Nyrup og Lykketoft er det. Hendes stolte erklæring om, at hun ikke er socialist, giver måske pote et øjeblik, men det er som at pisse i egne bukser, for hvad står hun så for?

Fordi hun ikke har noget egentligt politisk fundament at stå på, har hendes politiske sejlads været én lang opvisning i slingrekurs, hvor hun har hoppet fra tue til tue i den politiske debat. Et kort blik ned over hendes udtalelser siden 2001 viser, at hun har været i stand til at skifte standpunkt frem og tilbage i alle de sager, der har brændt på. Ikke mindst den dybt useriøse debat for og imod tørklæder, hvor hun har nået at demonstrere alt fra ligegladhed til åben fremmedfjendskhed. I 2001 stod hun sammen med bl.a. Mette Frederiksen og Jeppe Kofod bag en benhård kritik af Nyrup-regeringen, der blev beskyldt for at anlægge en for skrap tone i udlændingedebatten. Nu kappes hun med de borgerlige, ikke mindst DF, om at være skrap i kæften med hensyn til indvandrere og flygtninge.

Alt dette behøvede ikke at komme hende til skade, slingrefise i dansk politik ser ud til at svømme ovenpå, selv om de ikke længere kan siges at have et folkeligt mandat. De bliver båret oppe af politikerstandens beskyttelse af medlemmerne og får derfor lov at jonglere mellem vidt forskellige partier, mens de skifter signalfarve, så en kamæleon ville blive rundtosset. De kan bare ikke blive statsministre.

Nej, det er Helle Thorning-Schmidts mangel på en ægte politik, et program, der kan tåle at komme ud i hårdt vejr, og som ikke lader sig underlægge det evindelige opinionstyranni, men sejt kæmper sig frem mod et for vælgerne klart og synligt mål, der gør det af med hende.

For hvad vil Helle Thorning-Schmidt? Hun er så luddoven, at hun ikke en gang gider læse på dagens lektie, hvorfor hun med vidt opspærrede øjne og halvåben mund forvirret prøver at klare skærene.

Når en så ubefæstet og åbenbart meget forkælet kvinde, der på ét eller andet punkt stadig er teenager, begår uigendriveligt og bevidst bedrageri, kan hun ikke blive statsminister.

Så det er nu, og det haster, at socialdemokraterne vælger sig en ny leder og statsministerkandidat. For ondskabsfuldhederne om ”det internationale jetset” og ”Gucci-kulturen” var jo sande!

 

                                                        Henning Prins

 

Henvisning til forrige leder: TILBAGERULNING

Forside Ledere Arkiv