Grundtvigs Kirke - og manden, der byggede den

 

Manden bag den imposante Grundtvigs Mindes Kirke, i daglig tale Grundtvigskirken, arkitekten, designeren, ingeniøren, kunsthåndværkeren og maleren Peder Vilhelm Jensen-Klints betydning for dansk formgivning og arkitektur er umiskendelig. Kun få har indtil nu begivet sig ind på det kæmpearbejde, det er at kortlægge denne myreflittige mands næsten altomfattende værk. Men nu foreligger, hvad der vist må anses for at være den endelige beretning om hans værk.

Det er arkitekten Thomas Bo Jensen, der lægger en formidabel billedbog på bordet. Omslaget er prydet med P.V. Jensen-Klints næsten japanskudseende logo og kirken i skarpt modlys, hvad der får dens karakter af at være lavet som i et stof tydeligt frem. Og inde i bogen myldrer det med vidunderlige billeder fra Jensen-Klints værksted.

P.V. Jensen-Klint havde mange idéer til byggerier, men først og fremmest havde kirkebyggeriet hans store interesse. Det havde han ikke så meget held med, fordi hans stædige fastholden sine principper om gedigent håndværk og hans trofasthed overfor den kulturelle arv gjorde mange bygherrer betænkelige ved at entrere med ham. Hans stejlhed og skarpe tunge skaffede ham desuden fjender, der lagde ham hindringer i vejen. Til gengæld må det siges, at han kunne samle trofaste venner omkring sig, der bar igennem sammen med ham, hvad der var afgørende for, at bygningen af den store katedral blev gennemført. Uden Jensen-Klints helt usædvanlige stædighed og befolkningens stadige støtte var dette imponerende mindesmærke for Grundtvig aldrig blevet til noget. Vi har jo alle set hvordan projekter, der er underkastet offentlighedens kritik, gang på gang løber ud i sandet.

Men Jensen-Klint opnåede at få befolkningen til at føle, at de selv var med til at rejse kirken og utallige er de småslanter, fattigfolk har ofret og som tilsammen udgjorde den pengestrøm, der gjorde kirkebyggeriet muligt. Staten og store mæcener har bidraget med deres, men til syvende og sidst var det Jensen-Klint og det danske folk, der rejste den bygning.

Det er et virkelig klargørende arbejde, Thomas Bo Jensen har lavet, så vi kommer igennem alle de mange aspekter af såvel Jensen-Klint selv som de mange forskellige veje, han gik for at nå sine mål. For bag Jensen-Klints formsprog lå teorier, der baserer sig både på matematiske formler, hvor ”keglesnittet” klart er den mest betydningsfulde, men også på teorier om hvordan nye former for byggeri skal forbinde sig med fortidens håndværksmæssige kunnen og ældre tiders formgivning. Jensen-Klint havde klare visioner om et nationalt Danmark, hvor fortidens dyder gik hånd i hånd med fremtidens videnskabelige tænkning.

For den, der for alvor vil vide noget om disse ting, er bogen en guldgrube. For den, der vil have et overblik og en indføring i en spændende overgangstid i Danmarkshistorien, hvor nye og gamle former lå i strid med hinanden, er de mange billeder og tegninger et must. Det er en ordentlig moppedreng med 800 illustrationer, en bedrift, der kun har kunnet lade sig gøre, fordi danske fonde har været til lommerne. Tak for det! Og tak for en prægtig bog om en mærkelig mand.

                              Henning Prins                                           

Thomas Bo Jensen: P.V. Jensen-Klint. Fremragende fotograferet af Ole Meyer. 456 s. 560,- kr. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag

 

Tilbage til forside Tilbage til boganmeldelser

 

 

P.V. Jensen-Klint sagde altid, at en bygning skulle have ”klump”, altså at materialets tyngde skulle fremgå af den arkitektoniske løsning. Og Grundtvigskirken har unægtelig ”klump”.

Fotografen har netop ved hjælp af kontrasten fremhævet den tilstræbte ensartethed i materialet. En bygning skulle fremstå ”Som i ét stof.”