28.3.2007

English version ...

 

Hvem er Harry Potter?  

Med eneret for Kritisk Portal og Helsingør Dagblad løftes sløret for en sensation: Harry Potter hedder det samme som lord Voldemort!  

Alle kender det. Det mærkelige fænomen, at vi i virkeligheden slet ikke er vores forældres barn. At de to onde/ røvkedelige/ almindelige/ grimme/ ordinære/ småborgerlige/ (vælg selv) mennesker, man deler hus med og hvis kommando man er underlagt, skulle være éns biologiske ophav, éns arvemasse på fire ben? Aldrig i livet. Man er af langt højere æt, bedre bestemmelse, mere begavet, fantasifuld eller i det mindste langt smukkere. Desuden, og det er det værste, så undertrykker de én og er smadder uretfærdige. Det er et fænomen, der er velkendt blandt børnepsykologer og andre, der har med børn at gøre.

Det er dette forhold, der gør at så mange, både børn og voksne, straks identificerer sig med den forældreløse dreng Harry Potter. Vi har nemlig alle sammen i én eller anden grad været al den undertrykkelse, forfølgelse og navnlig endeløse række af uretfærdigheder igennem, som netop karakterisérer Harry Potters liv.

Harry er selvfølgelig magiker, for det er man jo netop i den alder og lige indtil man bliver omkring de atten. Med store forskelle de enkelte mennesker imellem. Og derfor er der selvfølgelig grund til at spekulere over, om Harry mon vil overleve det sidste bind. For forfatteren J.K. Rowling truer jo med at slå ham ihjel. Og det er jo sandt, at fantasien tit ikke når at blive så forfærdelig gammel, når livets realiteter banker på døren med sin knortede mugglerhånd. Men nogle bliver ved med at holde deres indre barn i live. Og det er en kamp mod Voldemort!

Alle, der er bevandrede i fortællingerne om Harry Potter véd, at der er et bånd mellem den onde Lord Voldemort og den retfærdighedssøgende og gode Harry Potter. Et bånd, der blev skabt, da Voldemort forsøgte at dræbe den spæde Harry, men hvor moderen kastede sig imellem og blev ramt af Avada Kedavra-forbandelsen. Og hendes moderkærlighed var så stærkt et skjold, at forbandelsen slog tilbage og ville have dræbt Voldemort, hvis ikke han havde delt sin sjæl i fragtmenter, der var skjult i forskellige, betydningsfulde magiske genstande, der havde tilhørt Hogwarts stiftere. Vi oplevede i ”Harry Potter og Fønixordenen” hvordan der efterhånden åbnede sig en direkte kommunikationsport mellem Harry og Voldemort, som Voldemort forsøgte at udnytte til at fange Harry i en fælde. Desuden har de begge to hver sin del af den samme tryllestav, hvad der satte dem skakmat i bind 4, ”Harry Potter og flammernes pokal”, hvor de to tryllestave låste sig fast i et flammende bånd og det nu blev en kamp om viljer.

Altså ser vi, at der er en række lighedspunkter mellem Harry Potter og Lord Voldemort. Der er flere endnu: De er begge forældreløse, de er af blandet afstamning, halvt muggler, halvt troldmandsæt og de har begge været udsat for uret og ydmygelser. Det er tydeligt at Rowling er ude i det ærinde at ville tegne et psykologisk portræt af to skæbner, der ligner hinanden meget i udgangspunktet og så vise, hvor forskelligt de samme anlæg kan falde ud.

For der er nemlig en afgørende overénsstemmelse mellem Harry og Voldemort: De hedder næsten det samme! Harry er som bekendt et diminutiv eller kælenavn for Harold. Harold er det samme som det nordiske Harald og det hedder på urnordisk eller oldgermansk Harjawalda, hvad der betyder hærfører. Hvis vi dykker ned i ordsammenstillingen, så ser vi, at Harja betyder Herre, og det er det samme som Lord. Og Walda er vilje og vold, at volde, at forvalte, at ville. Og hvad mon Voldemort betyder? Ja, det er banalt nok vilje til at slå ihjel, volde død. Mort: Død.

Måske betyder det "Den der volder Harrys død?"

Så de to uforsonlige modstandere, der ifølge den famøse spådom er dømt til at kæmpe mod hinanden til døden, hedder næsten det samme og har næsten identiske udgangspunkter. Historien om Harry Potter er en spejlfortælling, der ender med at sætte spørgsmålstegn ved begreberne ondt og godt. Men jeg tror især det er en fortælling om kampen mellem det gode (nemlig at være troskyldig, sprællevende og fantasifuld) og så det onde (nemlig at være kynisk, kold og beregnende). Man kunne også sige, at det handler om evnen til at bære sine skuffelser, for hvad er Voldemort andet end et skuffet barn?  Altså den kamp, både Lewis Carroll og Charles Dickens førte til fordel for troskyldighed og oprigtighed, drømme og fantasi. En ætling af disse to forfattere med klart familieskab til Rowling er Enid Blyton med hendes serie ”De 5”, der netop handler om barndommens særlige fortryllede verden med dens venskaber og drømme.

Harry Potter-bøgerne er fortællingen om det barn, vi bærer rundt på inden i os og som vi skal forsvare. Om ikke andet, så med magi.

 

                                                                          Henning Prins

Tilbage til forside Tilbage til kommentarerArkiv