Kontrafaktisk                   

 

 

Philip Roth brød igennem med ”Portnoys genvordigheder” i 1969 efter tre forgæves forsøg over et tiår. Og jeg var ærlig talt ikke særlig vild med den. Ganske som det er tilfældet med Erica Jongs ”Fear of Flying” er der noget underligt klamt over den amerikanske tilgang til erotik. Man aner væmmelsen ved disse foreteelser bag den tilsyneladende frigjorthed og får selv en dårlig smag i munden. 

Personligt synes jeg at Philips Roths bedste bog er ”Den befriede Zuckerman” om en gammel jøde i New York og hans usentimentale klarhed over tilværelsens faktiske vilkår, der alligevel giver skikkelsen en stor sødme.

Nu har Roth taget et fortærsket tema op, der allerede er lavet utallige gange som både bog og film, nemlig: Tænk en gang, hvis Hitler havde vundet krigen!

Tja, det gjorde han jo ikke, men denne kontrafaktiske historieskrivning giver Roth lejlighed til at smække en række amerikanske idoler én på bærret for deres antisemitisme, og det er helt okay. At Henry Ford og Charles A. Lindbergh var antisemitter med udtalt beundring for Hitlertyskland er ingen nyhed, men kan sagtens siges igen. Og når det så er sagt igen, hva’ så?

Ja, idéen med Roths bog skulle gerne være, at vi blev klogere på en underholdende måde, men det synes jeg ikke, vi bliver. Snarere følte jeg, at vi gik glip af den allervigtigste analyse: Hvad blev der af nazismen efter Hitlers nederlag? Tabte den også eller lever den videre i nye forklædninger? Og er nazisme egentlig andet end antisemitisme? Findes der en egentlig nazistisk ideologi og hvad går den i givet fald ud på? Og kan man ikke opføre sig som nazist uden at være antisemit?

Det værste ved denne kontrafaktiske gang historieskrivning er, at den ikke går planken ud. For selv om den pronazistiske Lindbergh vælges til præsident og Henry Ford bliver hans Albert Speer, så ender alt lige pludselig godt med at Roosevelt alligevel kommer til magten og så får Hitler sine velfortjente tæv. Pyha, så slap vi med skrækken.

Men blev vi klogere? Bogen har et stort bilagsmateriale, hvor vi kan se prominente antisemitiske amerikaneres udtalelser op gennem trediverne, og det er en fin dokumentation. Men som roman og kontrafaktisk historieskrivning er det en tam omgang. Det eneste rigtigt gode er forfatterens beskrivelser fra sin barndom i New Ark. Der er sansning og erfaringer, for det er levet liv. Men Lindbergh som præsident? Det blev han jo netop ikke!  

                                                                       Henning Prins

Philip Roth: Komplottet mod Amerika. Oversat af Ole Husted Jensen. 384 s. 299,- kr. Gyldendal                                                                                         

Tilbage til forside Tilbage til boganmeldelser