Kunstens fordrivelse 18-05-2012

Demokratiet har i den grad sejret, at al kunst, der kan udfordre en intelligenskvotient på over hundrede, ikke kan få støtte

DET HAR MORET mig meget at se den skandaløse forargelse, der har grebet filmverdenen samt dagbladet Information over en vurdering fra Det Danske Filminstitut, der fortæller en dansk filmmager, at hans film ikke kan nyde fremme, fordi der er ”fejlfarver” med i filmen. Man tror jo ikke sine egne øjne, når man læser den slags.
   ”Det er en meget, meget uheldig formulering” fortæller ”områdedirektør” Claus Ladegaard. Jo, det er det vel, men uheldige formuleringer kan vel godt dække over en faktisk holdning – eller hvad? Det fremgår af Informations afdækning af sagen, at Filminstituttet må betragtes som en slags forretning, der skal fremme film, der giver kasse. Dette ”organ” hedder tilsyneladende Markedsordningen og skal altså sørge for, at de kommercielle interesser plejes bedst muligt, og det véd vi jo godt, man ikke gør ved at lave kunstnerisk ambitiøse film, selv ikke på et folkeligt niveau som det, instruktøren Martin Miehe-Renard arbejder på. Det er bare for begavet!
   Det er så sådan, den nye kulturminister vælger at fastholde dumhedens diktatur, arvet fra den gamle regering. Og læg vel mærke til, at den mest fatale bemærkning, der falder i Filminstituttets afslag, slet ikke er ”at film med et cast med anden etnisk baggrund ikke har vist sig salgbare i provinsen”, selv om det stinker af ubevidst racisme!
   Nej, gyset kommer hér: ”Redaktionen finder MGP MISSIONEN (filmens titel) velmenende og sympatisk, men har på nuværende tidspunkt svært ved at se et tilstrækkeligt potentiale til at ramme det brede Familiesegment”.
   DET BREDE FAMILIESEGMENT! Så kan det vist ikke siges tydeligere. Vi skal helt ned under gulvbrædderne, før idioterne ude i provinsen begriber en dyt, eller hva’? Den morsomme, intelligente (forholdsvis intelligente) familiefilm, der handler om noget, der kommer os alle sammen ved, men som også rører og morer, den er bare for smal!
   Og til ”smalle film”, som en fjende af kunsten en gang har døbt gode kunstneriske film, har vi filmkonsulenterne, der kun har meget lidt at gøre godt med.
   Men det er ikke kun fra filmens verden, kunsten fordrives med sultekur og leflen for småborgerlig dumhed, det er overalt.
   Kommunerne, der hyler og jamrer over, at staten nu påtager sig at uddele socialhjælp m.v., så de lokale embedsmænd ikke længere kan fifle med enkers og faderløses småpenge, synes jo nok, de har råd til ”kultur”. Så af de sørgelige småpenge, kommunerne har liggende på bunden af den tomme kasse, tages der til millionbyggerier af ”kulturinstitutioner”, der stort set henligger øde og ubefolkede, mens pengene tages fra de i forvejen eksisterende kulturinitiativer, der har vist sig levedygtige. Til gengæld kan politikerne så en gang imellem optræde i fuld galla og ridderkors, om sådanne haves, til dyre koncerter med kendte navne, mens den lokale kultur kvæles. Egnsteatrene, deres kvaliteter ufortalt, var en kilde til samvær og ægte indlevelse i noget, der ofte nærmede sig kvalitet, og som i hvert fald bragte den enkelte nærmere på selve dette at udtrykke sig kunstnerisk. Nu må de samme mennesker betale billet for at se og høre de fine teaterstykker og koncerter, der med store mellemrum rammer de imposante kulturmastodonters rungende glasbure.
   Selvglade kommunalpolitikere bruger løs af penge, de påstår, kommunerne ikke har, og taler gerne og længe om den indsats, de har gjort for kulturen i deres kommune, og hvorfor at folk uden arbejde må nøjes med noget mindre i understøttelse. Det forstår vi jo godt, vi må alle yde for kulturen!
   Og når vi så ind imellem ikke skal betale for kulturen, når for eksempel mæcenen Mærsk McKinney-Møller forærer Danmark et operahus, der er så dyrt at vedligeholde, at vi må undvære operakunsten selv, eller når en anden mæcen, milliardæren Jytte Merla Dressing fylder Arken op med afsindig dyr fiduskunst fra svindleren Damien Hirst, så de besøgende simpelthen er tvunget til at se på det ragelse, ja, så har de rige, de kommercielle og de dumme i fællesskab gjort det helt af med kunsten. Og husk: til syvende og sidst er det demokratisk hug- og stikfast: danskerne elsker lort!

                                                                           Henning Prins   Forside Tidligere ledere Arkiv