Lige til kanten – eller over?  10.12.2008

Lige for tiden stirrer jeg fascineret på Pia Kjærsgaards ansigt, hver gang hun viser det på fjernsynet – og det gør hun uafbrudt. For det forekommer mig at jeg bag hendes besluttede og let sammenknugede mine aner en stor usikkerhed.

Det er ret usædvanligt at se Kjærsgaard i den grad tage teten i et stykke politik, der kræver en vis sammenhængende forklaring, da hun har en tilbøjelighed til at tabe tråden og ofte begynder at famle efter ordene. Hendes løjtnanter er da også flittigt på banen for at samle skår op og efterpolere hendes forklaringer.

Det hele handler om at Dansk Folkeparti har taget en meget stor opgave på sig, nemlig at få strøget FN’s menneskerettighedskonvention af danskernes agenda. Det er meget usædvanligt, at den ellers så snu og lydhøre folkeforfører Pia Kjærsgaard tør gå i gang med en så udfordrende opgave, idet der er en klar forskel på i det små at se stort på menneskerettighederne, for det gør man jo alle vegne, og så at komme med et frontalangreb på selve den hellige skrift.

Men måske er Pia Kjærsgaards mentale radarsystem bare bedre end mit og alle andres? Hun ikke bare aner at danskerne er klar til at skrotte menneskerettighederne, hun næsten véd det!

Det må jo indrømmes at Kjærsgaards fornemmelse for hvor folk er på vej hen mange gange har vist sig at være rigtig, og hendes indflydelse på dansk politik er indiskutabelt større end hos noget andet parti, det være sig i regering eller opposition. På den anden side skal det også huskes, at Dansk Folkeparti har levet højt på de opinionstal, der har vist, at ca. 80 procent af vælgerne går ind for en stram indvandringspolitik. Og at disse 80 procent ikke uden videre kan regnes med til Kjærsgaards politiske potentiale, selv om både S og regeringen opfører sig, som om det er tilfældet.

For selv om der altså er en overvældende majoritet for den stramme indvandringspolitik, så har det ikke øget Dansk Folkepartis andel af stemmerne, der har ligget nogenlunde fast de sidste mange år.

Derfor er jeg så fascineret af Kjærsgaards seneste udspil med at udfordre de internationalt anerkendte, om end stærkt misligholdte menneskerettigheder. For jeg aner, at hun hér har nået et punkt, hvor den enkelte vælger nu skal tage moralsk stilling til om han/hun vil sige farvel til en drøm, der en gang satte strøm til mange menneskers håb om en bedre fremtid. En bedre fremtid ikke blot for dem selv, deres familie og deres nation, men for hele menneskeheden.

Derfor gætter jeg på at Kjærsgaard har nået en grænse, hvor også en del af hendes ellers trofaste tilhængere vil komme ud i et moralsk dilemma. For er det ikke ret opsigtsvækkende, at netop de ultranationalistiske bevægelser i Vesteuropa og så de islamiske diktaturer mødes i dette punkt? Ja, man kunne få den tanke, at det er et forsøg på at kridte banen op til det berømte ”Clash of civilisations”, som det er så populært at tale om i disse kredse, hos såvel europæisk højrefløj som radikal islamisme.

At vores statsminister minsandten stiller sig op som en støtte for Pia Kjærsgaard behøver heller ikke at være nogen stor fordel for hende, for personligt tror jeg, at Stein Bagger-effekten lurer kraftigt på Anders Fogh Rasmussen. På én og samme tid lykkes det for Fogh dels at udtrykke forståelse for den forargelse, det vækker hos Pia, at Kurt Westergaard kan risikere at møde tuneseren på gaden, dels at sige, at naturligvis kan man ikke frihedsberøve folk uden rettergang og dom. Øh, javel!

Så selv om Fogh forsikrer, at hvis der er nogen, der vil blive verdens bedste venner, så er det Obama og ham, så lurer der et opgør med fortidens synder, der helt sikkert vil tage sin begyndelse i USA, hvor Obamas erklæring om at Guantanamo-fangerne skal for retten i USA og ikke for særdomstole givet vil føre til omfattende sigtelser mod den tidligere regering i USA og måske endda ende med en krigsforbryderanklage mod tidligere præsident Bush.

Så når jeg ser på Kjærsgaards mærkeligt sammenbidte ansigt, aner jeg også, at hun som en dårlig pokerspiller kommer til at røbe, at hun sidder med dårlige kort.

                                                                     Henning Prins

 

Forside Tidligere ledere Arkiv