Litteratur under forvandling


Da jeg var en grøn forfatterspire på sytten år, sendte jeg en gysernovelle til ugebladet ”Hjemmet”. Kort efter modtog jeg et brev fra redaktøren, at de desværre ikke syntes, novellen passede til ”Hjemmet”, men han gerne ville tale med mig, hvis jeg kunne finde tid til at komme forbi. Det kunne jeg selvfølgelig.

”De har talent, unge mand!” sagde han. ”Men hvis De skal skrive for os, må De gå på vores forfatterskole og lære, hvordan man gør!” Ak, det tilbud afviste jeg. For jeg var jo kunstner og det, jeg kunne lære af ”Hjemmet”, var vist det modsatte af kunst. Nu, 52 år senere kan jeg godt ærgre mig, for nu er jeg blevet klogere.

Denne indledning kun for at sætte det problemkompleks under lup, som forfatteren Steen Langstrup gennemgår i sin meget lange bog ”Hjælp, jeg vil skrive en bestseller”. For i min ungdom var man ikke i tvivl om, hvad der var kunst og ukunst. Kiosklitteraturen fik hug, så blodet sprøjtede i spalterne, og med den nye franske roman skulle man helst skrive, så man var helt sikker på at ingen forstod et suk.

De tider er for længst forbi og som Langstrups bog forbilledligt viser det, er der ingen, der véd, hvordan man skriver en bestseller, selv om alle de litteraturkendere, han spørger, har et bud på det. Videre fremgår det temmelig tydeligt, at litteraterne efterhånden også er kommet i tvivl om, hvad der faktisk er kunst. Alt flyder med andre ord i disse tider.

Mest givende og interessant synes jeg at den litterære agent Lars Ringhof fra Lars Ringhof Agency får det sagt:

Der er tre faser.

1. Anerkendelse i en allerede defineret ramme, nemlig debutant.
2.
Folk skal vide, hvad de får, når forfatterens næste bog kommer.   
Altså genkendelighed.  
3. Når forfatteren har indtaget en vis plads i offentligheden, skal han gøres til et ”brand”. Vi skal til at interessere os for forfatteren selv, ikke hans bøger.

Det kursiverede er en nedkogning af agentens synspunkter, men læs selv originalteksten.

Efter min mening giver Ringhof det bedste bud på de vilkår, der skabes og sælges litteratur under. Forfatteren selv er blevet en vare, der skal sælges, og produkterne bliver underordnet dette forhold.

Steen Langstrup selv er ikke så langt fra at have fattet Ringhofs budskab. Om sit talent for at skrive siger han, at det er som at have en uindløst lottokupon på x antal millioner, der kun kan indløses i en bestemt, ukendt kiosk. For så vidt kunne dette være opskriften på en bestseller. En uindløst lottokupon og jagten på millionerne. Et sikkert plot.

Det mest interessante for mig er selve den opløsning af kriterierne for kunst, bogen i sig selv er et godt udtryk for. For ærlig talt, handler det at skrive ikke først og fremmest om at kunne fortælle en historie? Og at alle budskaber, historien måtte rumme, er selve historien?

Jeg kan nok se, at Steen Langstrup er kommet i alvorlig tvivl om, hvorvidt det nu også er egentlig frihed at have sit eget forlag. For et lille forlag mangler en lang række værktøjer til at håndtere hele den uoverskuelige flade, det moderne marked for alle varer faktisk udgør. Hvordan bliver forfatteren et brand, hvis ikke han får sit store interview i de store aviser? Hvis han ikke viser sit ansigt på skærmen i de tusind hjem?

Men efter at have læst mig vej igennem det omfangsrige værk tror jeg faktisk på, at Steen Langstrup nok kan skrive en bestseller. Men han skal nok ikke tænke for meget på det imens han skriver.
                                                                                 Henning Prins                                                                 

 Steen Langstrup: Hjælp, jeg vil skrive en bestseller. 536 s. 348,- kr. www.2-feet.dk

   

Tilbage til forside Tilbage til boganmeldelser