Livets stride blæst

 

Vibeke Marx’ nye bog er sjælsrystende i sin nøgterne beskrivelse af en børnehjemspiges skæbne

Pigen Drine er opkaldt efter kronprinsesse Alexandrine og hun er et hittebarn. Så kan man ikke rangere lavere i samfundet. Vi befinder os i begyndelsen af 1900-tallet, og skellene mellem ikke blot klasserne, men lagene i befolk-ningen er skarpe. Folk kan ikke bare tage det arbejde, de gerne vil, nej, de er afhængige af at have en skudsmålsbog, og dermed af deres arbejdsgivers velvilje.
   Vi møder hér på Schneiderhjemmet, som forstanderinden, der insisterer på at blive kaldt mor af børnene, kalder institutionen, en flok piger, der lever i et  uvidenhedens uskyldige tyranni, styret af den ambitiøse mor, der nøje holder øje med alt og alle. Det er ikke ondskab, men tværtimod god vilje, der fører til hårdhed og uretfær-digheder, og én af pigerne begår selvmord.
   Drine går mærkeligt uberørt igennem disse ting, har en evne til at se lyst på tingene og trøster sig ved sin lidt yngre veninde Ena, som hun har en stedsevarende samtale med, der bærer igennem det meste. Den søger ”mor” selvfølgelig også at standse, men uden held. I det hele taget er Drine udstyret med en levende fantasi plus et meget kærligt hjerte, så hun klarer sig igennem. Man må sige, at bogens beskrivelse af børnehjemmet er en opløftende perle i al sin trøstesløshed.
   Når et børnehjemsbarn, en pige, når en vis alder, skal hun ud at tjene, og man kan roligt sige, at et børnehjem ikke betragtes som gode eksamenspapirer. Men Drina er heldig og kommer til en familie på Als, der på det tidspunkt er en del af det tyske rige. Det mærker man nu ikke meget til, det hele er umådeligt dansk og landligt.
   Konen i huset, Ingeborg, er af sjællandsk og bedre familie, så hun deltager ikke i det daglige arbejde, hvad der ikke falder i god jord hos karle og piger.
   Det går hverken værre eller bedre, end at fru Ingeborg imod sin mands vilje får gennemtrumfet, at hendes ældste søn Vilhelm bliver sendt til Amerika, så han kan udvide sin horisont. Men skæbnen vil noget andet, og en dag kommer budskabet om hans død.
   Hans broder Edgar, der læser til præst, skal tage over efter Vilhelm, men Edgar har forlæst sig på bibelen og mister gang på gang besindelsen. Ingen kan klare ham undtager Drine med sit blide sind og erfaringer fra børnehjemmet. Det ender med kærlighed – og kærlighed den gang var farligt, for man kunne blive gravid!
   Og det bliver Drine. Og en fin gårdmandsfamilie kan ikke gifte sin søn med et hittebarn! Så hun må alene føde og passe sin dreng Enok, mens Edgar flygter.
   Fru Ingeborg pønser på at tage sit barnebarn fra Drine, så hun må flygte i nattens mulm og mørke i hylende snestorm og møjsommeligt begive sig mod Fyn, hvor Ena og hendes mand bor.
   Det ender – og det ender vel også godt. Det er en stor fortælling, som jeg slet ikke kan yde retfærdighed på så lille plads, men jeg vil sige, at Vibeke Marx’ sprog i al sin koncise knaphed rummer stor poesi. Læseren kan godt glæde sig!

                                                          
Vibeke Marx: Af ingenting. 329 s. Modtryk    
                                              

Forside  Boganmeldelser  Arkiv