Om flags rette anvendelse  23. februar 2006  

Det danske flag er i modvind, hjemme som ude. Og det klæder det, siges det med en vittighed. Dels bliver det brændt af i diverse muslimske storbyer, dels holdes det som gidsel af danske nationalister. Og pæne mennesker af den multikulturelle observans holder sig for næsen og nægter at flage med Dannebrog. Tilbage står en befolkning, der bliver jaget rundt i manegen og nærmest får at vide, at de er racister og nationalister, hvis de hænger kluden op i flagstangen. Og det er da egentlig synd, for hvad er et dansk kolonihavekvarter uden vajende Dannebrog?

Men miséren skyldes vel, at Dannebrog ikke er beskyttet af nogen form for lovgivning. Der findes love om den rette anvendelse af de officielle udgaver med split osv., men den firkantede røde dug med det hvide kors i findes der ingen lovgivning om.

Da den danske nationalfølelse var på sit højeste blus efter treårskrigen mod Slesvig-Holsten, var det den danske befolkning forbudt at flage privat med Dannebrog. Det var danskerne ligeglade med, de hængte flaget op i tide og utide, så til sidst kom der en forkølet lov, der kort udsiger, at almindelige mennesker gerne måtte flage med den rektangulære udgave af flaget uden splitter. Det er af visse rørstrømske historikere blevet til ”den folkekære” Frederik den 7.’s gave til det danske folk. Så man kan sådan set gøre med Dannebrog, hvad man vil. Næsten!

Da Wilson Kipketer i 1997 vandt en strålende sejr for Danmark ved de Olympiske Lege i Athen, svingede han et stort Dannebrog over sit hoved, da han løb sin sejrsrunde. Men det var ikke et helt almindeligt Dannebrog, for der stod trykt ”Carlsberg” oppe i hjørnet med grønne bogstaver. Det syntes befolkningen alligevel var at gå over stregen og Carlsberg måtte rykke ud med en uforbeholden undskyldning.

Så spørgsmålet er, om ikke tiden er inde til en smule regulering af brugen af det danske nationalsymbol. Ikke at man har lyst til at vække folketingets lovgivermani, der beror på en overbevisning om loves magiske kræfter, men da der næppe er udsigt til at vi får designet et nyt, kunne det være nyttigt at beskytte det gamle. For lige meget hvor multikulturel man end måtte være, så vil et nationalt logo nok vise sig at være uomgængeligt nødvendigt. Se blot på de mange millioner de nye kommuner må afsætte til kommunevåben og logoer midt i skattestoppet. Symboler er kommet for at blive.

Derfor burde der sættes klare regler for anvendelsen af Dannebrog. For eksempel bør det være forbudt at anvende det fælles nationale symbol i specifikt politiske sammenhænge, så væk med Dannebrog ved de politiske stormøder og kongresser m.v. Og væk med de små flag, der fortæller, at hér er der noget til salg. Dannebrog skal kunne bruges af befolkningen til at fejre festlige begivenheder og fælles store arrangementer, der ikke henvender sig til et dedikeret mindre udsnit af befolkningen. Og selvfølgelig til børnefødselsdage, for man bliver jo i godt humør af at se de små flagalléer, der fører frem til dejlig chokolade med kager til.

Dannebrog er danskernes, nye som gamle, det har en historie og det har altid, i hvert fald siden Valdemarerne, været opfattet af befolkningen som værende den danske nations symbol. Danske skibe har ført Dannebrog siden den tid, hvad der ses af utallige billeder fra middelalderen og frem. Se blot på staden Tallinns byvåben. Tallinn betyder danskernes by og fører derfor Dannebrog i våbnet.

Og det var altså ikke kongen, der gav det til folket af sin overmåde nåde. Nej, de tog det selv!

 

                                                                       Henning Prins

 

Forside Tidligere ledere Arkiv