Tilbagerulning!   19.08.2008

Liberalismen skal udkonkurreres  

Søndag den 17. august kunne man i Politiken læse et bemærkelsesværdigt interview med det socialdemokratiske folketingsmedlem Mette Frederiksen. Hér læste jeg nogle ord, som jeg har efterspurgt i flere år fra socialdemokraternes side, nemlig en tilbagerulning af den privatiseringsbølge, der truer med at ødelægge ikke alene undervisnings- og sundhedssektor, men så at sige alle de områder, hvor statslige og kommunale myndigheder gør gavn til det fælles bedste. For halvandet års tid siden korresponderede jeg med Mogens Lykketoft, som ikke så nogen grund til tilbagerulning, men tilsyneladende ønskede, ganske som alle tidligere socialdemokratiske regeringer har gjort det, at betragte en overtagelse af regeringsmagten som en slags år nul, altså at der simpelthen bare blev regeret videre på de foreliggende præmisser.

For siden den gang, da salig Poul Sørensen var den snu og stærke leder af de konservative, ”partiejer”, som han kaldtes, har de borgerlige, hvad enten de var i opposition eller regering, kunnet udhule de socialdemokratiske regeringers politik og med stor dygtighed arbejde på at forvandle den danske arbejderklasse til småborgere, der bestyrede deres egen faste ejendom, gennem de aftaler, han fik i stand omkring parcelhusbyggeri i forhold til socialt boligbyggeri. Det har skabt en såkaldt ”middelklasse” helt på linje med udviklingen i USA, hvor almindelige mennesker stikker næsen i sky og kalder sig for middelklasse, fordi de har et parcelhus og én eller to biler. I det store og hele som prioritetsbestyrere med stygge renter til banker og låneinstitutter. Og det kom på længere sigt til at betyde en næsten udradering af det sociale boligbyggeri, hvad der i dag skaber store problemer.

Det er så den faktiske situation i dagens Danmark, og den kan ikke ”rulles tilbage”. Oplevelsen af selveje og den berusende følelse af at sidde i et jættestærkt motorkøretøj, der kan drøne derudad med flere hundrede kilometer i timen anses for at være umistelige goder af et flertal af vælgere, og det bør der tages det samme gustne hensyn til som til danskernes modvilje mod en for stor indvandring.

Med andre ord skal en ny strategi for den mulige S-SF-regering, man svagt kan ane konturerne af, være velgennemtænkt, inden der lægges et program frem for befolkningen.

Først og fremmest må en række velmenende mennesker én gang for alle lære, at moralske appeller, der truer med skovdød og forurening og bilernes totalt ødelæggende indflydelse på vores samfund, ikke duer. For det har den modsatte effekt af den tilstræbte, den får nemlig folk til at vende sig bort i afsky.

Den opgave har vi faktisk et rigtigt udmærket lille parti til at varetage, nemlig Enhedslisten. Hér kan de mennesker, der føler en brændende trang til at forbedre menneskeslægten, få fuld udløsning. Men hvis S-SF ønsker at komme i snak med et flertal af befolkningen, må der en helt anden henvendelsesform til.

I stedet for at tale om en retfærdigere fordeling af samfundets goder (det opfatter folk som regeringsstøttet tiggeri) skal et regeringsalternativ vise, hvor meget der kan spares og vindes ved andre måder at gøre tingene på.

I stedet for at rase over privatbilismens egoisme og umådeholdne forbrug af ressourcer skal der stables så gode alternativer på benene i form af offentlige transportmidler, at man skal være idiot for at gide tage bilen på arbejde. Og ligeledes skal der sættes ordentlige tal på, hvad det i virkeligheden har kostet danskerne, at de to privatiseringssyge socialdemokrater Nyrup og Lykketoft begyndte at sælge ud af arvegodset. For som Fogh har sagt det, skal staten ikke eje! Det er den typiske forvridning af virkeligheden, som Christiansborgpolitikere så ofte har held med.

Staten har aldrig ejet noget som helst! Staten er et administrationsapparat, det danske folk for utalte år siden har oprettet for at kunne holde styr tingene. Men det danske folk ejer og har især ejet betydelige værdier, som enten er tilfaldet det som arvegods, eller fordi store statsinstitutioner er blevet oprettet for borgernes penge. TDC, Den kgl. Post, sygehusvæsenet, skolerne, universiteterne og meget, meget mere. Nogle af disse institutioner er endda ”rentable”, dvs giver et vist overskud, de fleste er udgiftstunge. Alt dette administreres af staten, men ejes ikke af staten, så staten har ingen ret til at sælge værdier, der tilhører det danske folk, og det mindste, man kunne gøre, var da at spørge om det ønskede sine institutioner solgt.

Nedlæggelsen af de frie universiteter og opkomsten af rent kommercielle samlebåndsfabrikker af akademikere til erhvervslivet kommer til at koste samfundet masser af penge. Alene den håbløse situation, Helge Sander og Bertel Haarder har bragt al undervisning ud i, og hvor den så efterspurgte faglighed er blevet til en grinende karikatur af sig selv, kalder på et svar, der helt tydeligt forklarer, hvilke planer man har, hvordan man vil gøre det og hvad det vil koste.

Hér synes jeg nok, at oppositionen har nogle problemer. For jeg har svært ved at se nogle troværdige økonomer bag ved S og SF, der forstår at anskueliggøre samfundsøkonomien på en måde, så alle kan være med. Det er helt utroligt, hvad regeringen og dens skødehunde såsom Cepos og andre kan komme afsted med af vitterligt vås, uden at der er en kat, der gøer.

Derfor skal der så vidt muligt stables en helt ny form for gennemskuelig nationaløkonomisk analyse på benene, der indregner ALLE fordele og ulemper ved de forskellige veje, der kan gås for at løse de samfundsmæssige opgaver.
Danskerne véd udmærket godt, hvad økonomi betyder, og de kan også sagtens kende forskel på langsigtede og kortsigtede investeringer.

Så bort med den negative kritik af en elendig amatørregering, der forfjamsket hopper fra tue til tue med ruin og ødelæggelse i sit spor. Glem det og vis folk noget andet. Noget, de gerne vil have, noget, der hverken tager parcelhuset eller bilen fra dem, men som kan pege hen mod et samfund, hvor det kan betale sig at gøre det renere, sundere og meget mere vidende.

Hæng i, Mette Frederiksen, du har sagt det ”Sesam, luk dig op”, som vi har sukket efter. Rul hele perioden fra 1994, hvor Nyrup og Lykketoft tog Blairs liberalistiske filosofi til sig og satte Danmark til salg, tilbage. Lad os styrke de offentlige institutioner, lad os få menneskeligheden tilbage i den offentlige forvaltning og ikke et nedværdigende slavesystem, der hører en fjern fortid til. Rul det tilbage!  

                                                                 Henning Prins

 

Tilbage til forside Tilbage til tidligere ledere Arkiv