"http://scripts.dandomain.dk/counter.exe?link=page4&style=led&width=0&ord=yes">
   

 

Valhalla

 

Viet til Odin lå jeg på valen,

hakket af ravne, mens ulvene sled i mit kød.

Loftet var ulmende skyer i dødningesalen

og solen var matteste rød.

Tusinde klinger lå brudte og blinked’

i solfaldets svindende skær,

vind rev i blodige lokker, som hænder, der vinked’.

Da mørket omsider på valen var faldet

hen over de tusinde dræbte mænd,

hørtes manende kaldet:

”Op, alle mænd! Nu skal vi kæmpe igen!”

Fuglene fløj op med skrigen

og ulvene luskede ud.

Enøjet er krigen,

og så er dens Gud.

 

Henning Prins

  

Videre i portalen  Arkiv