Verdens bedste forretning 05-03-2009

 

Hvis vi med vanlig omhu ser bort fra den store majoritet af såkaldt almindelige mennesker, så findes der ikke en sjæl på denne klode, der har nogen interesse i at der kommer en fornuftig løsning på narkotikaproblemerne, hverken i Danmark, i den såkaldt vestlige verden eller i det hel taget.

Som vi får det omhyggeligt demonstreret, så handler kampen mod narkotika ikke om at finde fornuftige løsninger, som alle kan leve med, men derimod om at skærpe modsætningerne, så konfrontationerne eskalerer. Og der er utroligt mange interesser i spil hér.

For i den kapitalistiske verden handler det om omsætning, og helst stigende omsætning, idet jagten på profit ikke må stabiliseres, eftersom status quo i denne fortolkning af verden er lig med stilstand.

For at gøre tolkningen af ”narkokrigen” mere forståelig er det nyttigt at se på den udenrigspolitik, ”Vesten” med USA som primus motor har ført siden anden verdenskrig (og ja, egentlig skal vi helt tilbage til … men det har vi ikke tid til), men kort sagt er krigene i Irak og Afghhanistan først og fremmest nogle usandsynligt gode forretninger. Det er astronomiske tal på milliarder af dollars, disse krige for demokratiet hver dag koster aggressorerne, for slet ikke at tale om de økonomiske, uddannelsesmæssige og kulturelle tab, de påfører de besatte lande. Familiernes tab ser vi helt bort fra i denne sammenhængt. Hvad der betyder noget, er produktionen og salget af våben og tjenester (lejesoldater, efterretningstjenester, masser af private krigsdeltagere osv), alt sammen betalt af de eneste, der har penge, der er værd at eje, nemlig almindelige menneskers.

Sådan forholder det sig også med kampen mod narkotika. Det er en kæmpeforretning, der vokser i takt med spredningen af narkotika i befolkningen. Og i den henseende tegner fremtiden sig lys for såvel narkodistributører som narkobekæmpere, for det er en branche i rivende vækst.

Så hvis vi igen ser bort fra hin majoritet, der tidligere blev omtalt, så er der ikke mange, der har interesse i at problemet bliver løst. Lige fra justitsministeren selv og helt ud i oppositionen er der beskæftigelse i vente på ubestemt tid. Så hvis man vil holde på sit job som politibetjent, justitsminister, dommer, socialarbejder osv, så er det med at komme med de forkerte løsninger, så mobiliseringen kan fortsætte. Ghettoiseringen, som alle på skrømt har været enige om skulle bekæmpes, er i dag en fuldbyrdet realitet, og det betyder, at der er opstået nationer i nationen, og hvad det betyder, har vi lange og smertefulde erfaringer med fra hele verden.

Alle, der har en rest af sund fornuft i behold, siger nu: ”Se, det var det vi sagde, da vi advarede mod at nedlægge Pusherstreet på Christiania!”, og ret har de. Men hvad kan det bruges til?

Narkosalget i Danmark er en kæmpeforretning, der på særeste vis også kan afgive bonusser til dem, der siger, at de bekæmper narkoen. Se nu for eksempel Dansk Folkeparti. Er der nogen, der tror, at DF ønsker sig en afspændt og fornuftig løsning på gangsteruvæsenet? Nej, vel. Tværtimod slås der nu så småt på de nationale strenge, og det er nær ved, at Hells Angels fremstår som nationale krigere og ikke som konkurrerende narkodistributører.

Men var det dog bare så enkelt, at man kunne nøjes med at pege disse fremtrædende syndere ud, så kunne noget måske vise sig. Men sagen er, at narkotikasalg er en verdensomspændende forretning, der er noget bedre organiseret end de fleste stater, endsige FN, og som er teknisk og kommunikativt er bedre rustet end selv CIA (i det omfang, at CIA ikke selv distribuerer!).

Alle véd, at løsningen på narkotikaproblemet er at gøre det til en statsforretning nøjagtigt som Lotto osv. Ingen idéel løsning, men afkriminaliserende, fordi den forretning, der er tilbage at slås om, bliver meget, meget mindre, eftersom det er de ”bløde” stoffer, der er hovedvaren, mens ”hårde” stoffer kun har en begrænset kundekreds.

Men det skal vi ikke nyde noget af. Vi har jo, som rygtet vil vide, krise i økonomien, og så handler det jo om at få gang i salget, véd vi fra vores økonomiske eksperter, der lystigt slår på tromme for et øget ud-i-det-blå solderi. Så måske vil der i fremtiden blive en del arbejdsløse, men det bliver i hvert fald ikke blandt narkosælgere, politibetjente, fængselspersonale, socialarbejdere, jurister osv.

 

                                                              Henning Prins

Forside  Tidligere ledere   Arkiv